Rebeccas historie

Jeg er en pige på 20 år, som lige nu har sabbatår efter at færdiggøre gymnasiet i 2018. I 2018 opnåede jeg mit mål med min krop, men valgte så at flytte en tur til Spanien som vendte op og ned på mine rutiner, samt derefter at tage på en rejse til Afrika – her var der selvfølgelig ikke mulighed for en masse fitness og jeg skulle spise det mad som blev serveret, hvilket jeg var helt indforstået med inden jeg tog hjemmefra.
Da jeg kom hjem havde jeg selvfølgelig lagt mig lidt ud, og det var nu her jeg virkelig fik lysten til at smide kiloene, så jeg igen kunne føle mig tilpas i min krop.

Jeg har kendt Marianne rigtig længe, og i evigheder har jeg trænet på hendes fitness hold i Jetsmark Idrætscenter – så jeg kendte godt til Marianne i forvejen, samtidig med at hun har hjulpet mig før, så på den måde vidste jeg at hun ville være sikker for mig at have ved min side igennem forløbet. Det som netop var afgørende for at jeg valgte at kontakte Marianne og springe ud i et forløb, er at jeg på ingen måde følte mig tilfreds og tilpas i min krop, da den så ud som den gjorde før. For mig handler det utrolig meget om at JEG er glad i mig selv, så det var udelukkende for mig selv jeg valgte at indgå i dette forløb. Jeg bad så om et 2 måneders forløb hos Marianne, hvor jeg satte mig dét mål at smide minimum 5 kg. Dette vidste jeg godt ville blive en kamp, hvis det skulle lykkedes. Marianne understregede tydeligt for mig, at jeg skal huske på at jeg sagtens kan smide de kilo igen, nu jeg allerede har gjort det én gang, og dette motiverede mig helt vildt! Så hertil vil jeg blot pointere at Marianne som træner er sindssygt motiverende, og at I hvis I mangler motivation skal Marianne nok gøre sit for at banke det ind i jer. Men tilbage til de 5 kg, så gik tiden og det hele gik super godt for mig – 2 måneder efter havde jeg nået mit mål + mere til. Jeg har derudover genopbygget meget af min styrke ift. muskler, så jeg har netop gjort min krop stærkere end den var før. Jeg kunne ikke være gladere end jeg er, og endnu en ting jeg har fået ud af forløbet er at jeg nu er opdateret ift. HVAD jeg kan gøre for mig selv hvis der skulle opstå andre situationer hvor jeg har brug for at smide lidt kilo igen eller om-tilrettelægge en hverdag – altså har Marianne virkelig klædt mig godt på til fremadrettet at kunne tage redskaberne i brug for et vægttab eller for den sags skyld, hvordan jeg skal træne ift. min styrketræning.

Afsluttende vil jeg gerne beskrive Marianne med 3 ord, og mit første ord må være det allerede nævnte, motiverende – mest fordi at det er så sindssygt hvilken motivation hun får banket ind i en. Jeg får helt lyst til at være på et konstant forløb med hende, blot for at opretholde motivationen. Dernæst vil jeg beskrive hende som smilende/opmuntrende – Marianne smiler ALTID og kan altid få en i et godt humør, hvilket er utrolig vigtigt under træninger og samtaler, og der er altid en god stemning af den grund. Til sidst vil jeg beskrive Marianne med ordet individuel – med dette mener jeg at hun ikke blander folk sammen, hun ved og forstår at alle har forskellige behov, og hun forsøger netop at tilpasse træningerne, kosten m.m. til den enkelte person i forløbet. Altså skal du ikke være bange for at få hevet noget ned over hovedet som du ikke selv kan være med på – Marianne skal nok sørge for at nå til dig hvor du står NU OG HER, og sammen med dig finde ud af hvordan I kommer sammen videre herfra – og dette er en værdi som jeg synes er utrolig vigtig at pointere hos Marianne!

Alt i alt vil jeg blot sige at jeg har været super glad for mit forløb med Marianne, og at jeg vil anbefale alle andre som ikke er glade i sin egen krop, at tage kontakt til hende!! Alle fortjener at have det godt i sin egen krop. Se gerne min udvikling på billederne.

Er du klar?

det er aldrig for sent at komme igang