Fortæl om dig selv og din baggrund?
Jeg er i skrivende stund 52 år gammel. Igennem årene har jeg været moderat aktiv på motionsfronten, dog med nedadgående niveau gennem de sidste år i takt med stigende arbejdsmængde. I efterår 17 fik jeg en kræft diagnose og måtte igennem en større operation. Der betød ingen fysisk aktivitet i 10 uger. Dernæst startede jeg på kemoterapi, som strakte sig over 5 måneder. På sygehuset blev jeg fortalt, at fysisk aktivitet vil forbedre min helbredelse chancer og ikke mindst min livskvalitet. Især pulstræning var vigtigt. Jeg blev tilbudt et 6 ugers kursus med fysisk træning 4 gange ugentlig, på et hold, hvor alle deltagere ville have en kræftdiagnose. Instruktørerne var henholdsvis en sygeplejerske og en fysioterapeut i samarbejde med sygehuset.
Et flot tilbud til og med gratis. Jeg oplevede mig dog udfordret af, at tilbuddet rettede sig mod min aktuelle situation med sygdom som fællesnævner for træningen og holdet. Jeg har erfaret, at jeg trives ualmindeligt dårligt i rollen som patient, hvor jeg oplever, at der mangler blik for mine personlige styrker. Dernæst ønskede jeg at ændre min hverdag, således at træning vil blive en fast del af min hverdag i fremtiden. Altså en varig livsstilsændring.
Jeg havde brug for mere et 6 ugers kursus og en træning målrettet mig personligt.
Hvordan har du hørt om FysioCoach? Og hvad var afgørende for at du tog kontakt?
En anbefaling fra en arbejdskollega, som selv var i gang med et forløb hos Marianne. Jeg havde inden da søgt på nettet, men ikke fundet det rigtige, da det ikke kun handler om en træners faglige kunden, men mindst ligeså meget om tillid. Derfor var det også vigtigt for mig, at Marianne tilbød en gratis før-samtale, hvilket gav mig et indtryk af hendes arbejdsfacon og faglighed. Det var tydeligt med det samme, at her var der et usædvanligt nærværende fokus på klienten.
Hvordan har forløbet levet op til dit mål og dine forventninger?
Mål 1: Opnå en god grundform.
Mit fysiske udgangspunkt var forfærdeligt dårligt. 10 uger på langs og bevægelse i sneglefart havde sat sine tydelig spor, men motivationen var i top. Lige præcist det sidste tog Marianne udgangspunkt i og det lykkes hende at målrette en træning, der hver gang havde afsæt i min dagsform og hele tiden med pres på. Jeg havde selv en oplevelse af forbedring hver eneste dag. En skøn fornemmelse af mere energi og efterhånden mere velfungerende krop. Det har været afgørende for mig, at træningen har vekslet mellem puls og styrketræning tilpasset min motivation. Pulstræningen er min svaghed, men Marianne har formået at sammensætte et varieret program, der lige præcist har styrket min kondi uden at fratage mig lysten.
Mål 2: Genoptræning af mavemuskler.
Marianne er i besiddelse stor fagligviden om kroppens funktion. Det virker meget trygt og tillidsvækkende. Hun har tilrettelagt progressiv træning, hver gang med præsentation af nye øvelser. Aldrig kedeligt.
Mål 3: At træningen får en positiv betydning for behandlingsforløbet af min sygdommen.
Jeg er selv overbevidst om, at den personlig målrettede træning jeg har været igennem hos Marianne er en vigtig årsag til, at jeg er kommet nemt igennem kemoterapien. Jeg har fået mere energi gennem hele forløbet, hvor det modsatte måtte forventes. Jeg er meget motiveret for at fortsætte.
Har du fået andet ud af forløbet end dit primære mål da du startede?
Ja, en viden om hvordan min krop kan trænes bedst muligt, dvs. hvor jeg hele tiden presses uden at det går ud over lysten til træne, dernæst en erkendelse af, at det er nødvendigt for mig at søge vejledning og råd fra en professionel, hvis det skal lykkes at få en hverdag, hvor træning fastholdes som en naturlig del.
Kan du beskrive FysioCoach med tre ord?
Faglighed, Personlighed og Tillidsvækkende